25.01

Genanvendelse ligger højt i affaldshierakiet, og organiske restprodukter som slam og husholdningsaffald er indlysende genanvendelige naturlige resurser. Men en planlagt omlægning af affaldsforbrændingsafgiften kan udhule muligheden for genanvendelsen af netop disse resurser.

Af Jens Schrøder, fmd. for Brancheforeningen for genanvendelse af organiske restprodukter til jordbrugsformål
- Indlæg i Teknik & Miljø, januar 2010


Regeringen har fremsat forslag til ændring af afgifter på affald, så afgiften i forbindelse med forbrænding af affald med høj brændværdi bliver sat op. Tilsvarende bliver afgiften for affald med lav brændværdi mindre. Organiske restprodukter såsom tørret spildevandsslam bliver betragtet som affald med lav brændværdi. Forbrænding af slam er en energikrævende proces på grund af det høje vandindhold i slammet før tørring – det er derfor forundrende at netop slam skal være billigt at brænde.

Øget forbrænding i Danmark vil medføre øget efterspørgsel på slam til dette formål i Danmark. Der kan blive skabt grundlag for nettoimport af slam fra eksempelvis Tyskland. Paradoksalt da hele miseren omkring omlægning af energiafgifter bl.a. starter med eksport af slam fra Aalborg Kommune til Tyskland. I takt med øget kapacitet til slamforbrænding vil det naturligt være med til at øge efterspørgslen på slam yderligere.

Gavner landbrugsjord
Planteproduktion og dermed fødevareproduktionen er stærkt afhængig af fosfor, som er et grundstof, der ikke kan subsidieres af andre grundstoffer. Derfor er det vigtigt at tilføre landbrugsjorder med fosfor. For 10 år siden gjaldt det for ca. 5 procent af det danske jordbrugsareal, at fosfortallet var for lavt. I dag er det nærmere 10-15 procent af det danske jordbrugsareal, at fosfortallet er for lavt.

Ligeledes er danske landmænd bekymret for udsigten til mindre genanvendelse som følge af ændring i forbrændingsafgiften. Laurits Hougaard og Peter Poulsen, begge landmand på Djursland, har i et åbent brev til Miljøminister Troels Lund Poulsen og de politiske ordførere Ejvind Vesselbo (V) og Jørn Dohrmann (DF) sat fokus på fosforbehovet. I brevet skitserer de blandt andet risikoen for tab af fosforgødning på helt op til 100.000 hektars behov. Fosfor er en knap resurse, der forventes at være opbrugt indenfor 70-100 år med den nuværende udvikling.

Fordel for klimaet
Der er klare klimafordele ved at genanvende organiske restprodukter på landbrugsjord. Således hindrer eksempelvis et ton slam et udslip på ca. 70 kiko CO2 til atmosfæren, når slammet udbringes på landbrugsjord. Her bindes CO2 til jorden, og brug af kunstgødning fortrænges. CO2-emission ved forbrænding er ca. 3 gange højere end ved udbringning på landbrugsjord.

En del spildevandssalm afgasses før udbringning på landbrugsjord. Derudover findes andre løsninger til at udnytte energien fra organiske restprodukter, samtidig med at man fortsat har muligheden for at recirkulere næringsstoffer. Eksempelvis ved at afgasse de organiske restprodukter i biogasanlæg, og efterfølgende bringe restproduktet ud på landbrugsjord.