14.01

Selvom vi helst ikke vil indrømme det, så må vi ofte konstatere, at svenskerne er mindst lige så dygtige som os danskere – og ofte endnu dygtigere! Sådan gælder det også indenfor visse områder for spildevandsslam. Dette indlæg er skrevet på baggrund af en svensk rapport med titlen ”Slamspridning på åkermark”.

Imponerende historisk fastliggende forsøg
Rapporten gennemgår resultaterne for et fastliggende og velgennemtænkt markforsøg med 3 doseringer af spildevandsslam, som er udført siden 1981 – altså i mere end 30 år. Imponerende. Det er lige præcis den slags forsøg, der giver unik viden omkring evt. langtidseffekter ved at gøde med spildevandsslam. Det svenske forsøg er således på visse områder inspirationskilde til Københavns Universitets fastliggende langtidsforsøg med spildevandsslam og andre organiske restprodukter, som blev startet op i 2002. Læs mere om Projekt Crusial her: 

http://www.gf.life.ku.dk/forsoegsgaarde/omfsg/arealer/vaerksted/crucial.aspx

Det svenske forsøg blev startet op i 1981 for at undersøge langtidseffekterne på jorden og afgrøder ved tilførsel af udrådnet og afvandet spildevandsslam. Begge forsøg har været placeret på lerjord omkring Lund i det sydligøstlige Sverige.

Behandlinger og design
Forsøget er udført som et blokforsøg med 9 behandlinger og med 4 gentagelser, hvor hver behandling indgår i hver blok. De 9 behandlinger har været:

Behandlinger

Ingen slam

1 t ts/ha/år i slam**

3 t ts/ha/år i slam**

Ingen handelsgødning

X

x

X

1/2 N – handelsgødning*

X

X

X

1/1 N – handelsgødning*

X

X

X

*: Dosering i forhold til afgrødenorm for N i den pågældende afgrøde. Tildeling af afgrødenorm for P og K.
**: tildeling hvert 4. år

Afgrøder
Forsøgsarealet har gennem perioden haft almindelig afgrøderotation, og der har været dyrket vinterhvede, sukkerroer, vårbyg, vinterraps, vårhvede, havre, rødsvingel og konservesærter. Der er i alle år taget analyser af slammet, jorden og af afgrøden.

Udvikling af kvaliteten af spildevandsslam
Kvaliteten af slammet er blevet væsentlig forbedret siden 1981. Således viser den seneste analyse for slammet, at indholdet af tungmetaller er faldet mellem 70 og 90 % i forhold til spildevandsslammet i de første analyser for 30 år siden.

Udvikling af indholdet af organisk materiale og næringsstoffer i jorden
Jordens indhold af organisk materiale er i dag højere i de parceller, hvor der er tildelt spildevandsslam end hvor der alene er gødet med handelsgødning. Indholdet af organisk materiale i jorden er dog ikke steget i forhold til udgangspunktet uanset om der er tilført spildevandsslam ved høj dosering i 30 år.  

Fosfor- og kvælstofindholdet i jorden er steget i overjorden ved tildeling af spildevandsslam.

Tungmetaller
For visse tungmetaller er indholdet i jorden øget gennem kontinuerlig tilførsel i 30 år, mens indholdet er forblevet uændret eller faldet for andre tungmetaller. Med den kraftige reduktion i indholdet af tungmetaller i spildevandsslammet generelt forventes det, at indholdet i jorden ikke vil stige fremover ved tilførsel af spildevandsslam på landbrugsjord.

Tilførsel af spildevandsslam har givet øget frugtbarhed
Uanset afgrøde er der ved tilførsel af spildevandsslam altid målt et øget udbytte – i gennemsnit 7 %. Forsøgene har entydigt vist, at slamtilførslen ikke har haft en negativ effekt på planternes optag af bl.a. tungmetaller. Rapporten konkluderer, at jordens frugtbarhed øges ved tilførsel af spildevandsslam.

Rapporten kan i sin helhed læses her:

http://www.sysav.se/upload/rapporter/Slamspridning_akermark%202012.pdf