27.09

BGORJ inviterede igen i år til et eftermiddagsarrangement i det nordjyske med formålet om at skabe dialog med de aktører, der ser en udfordring i at anvende biogødning.

Arrangementet blev afholdt på Rold Storkro d. 21. september fra kl. 14.00-16.30 og deltagerne repræsenterede AgriNord, Jammerbugt Kommune, Morsø Kommune & Vesthimmerland Kommune.

I løbet af eftermiddagen blev deltagerne præsenteret for lovgivning på området, den nyeste faktuelle viden om biogødning samt fik illustreret en markspredning. Deltagerne blev ydermere præsenteret for en lille prøve af biogødning, så de kunne se og opleve biogødning som produkt.

Til trods for det forholdsvist lille antal deltagere var der under arrangementet en god dialog om anvendelse af biogødning. Synspunkter både for og imod anvendelsen blev vendt i en nuanceret debat faciliteret af henholdsvis forsker Jakob Magid fra Københavns Universitet og Erik Ervolder Olesen fra HedeDanmark.

Se program for arrangementet her.