18.11

Den seneste tid har budt på flere kampagner mod mikroplast med formålet at oplyse borgere om, hvad det er, hvor det stammer fra, og hvad konsekvenserne er, hvis det havner i jord, havene og ikke mindst i vores drikkevand. Det er BGORJs holdning, at der er for lidt viden og forskning på området ift. både mikro- og makroplast. BGORJ arbejder for at fremme recirkulering af organiske ressourcer til jordbrugsformål på en sikker og simpel vis, der både sikrer recirkulering af fosfor, samt tilfører jorden kulstof.

BGORJ vil bidrage til at afdække potentiel forurening fra plast i organiske ressourcer til jordbrugsformål. Det er BGORJs holdning, at der er for lidt viden og forskning på området ift. både mikro- og makroplast. BGORJ har i den forbindelse været i dialog med Landbug & Fødevarer om at inkludere mikroplast som værende et tema under MUDP programmet for 2017. Derudover har BGORJ netop taget initiativ til en erfaringsudvekslingsgruppe med relevante aktører, der fokuserer både på mikro- og makroplast-problematikken, der skal skabe et forum for erfaringsudveksling og skabe handleplaner for området. Første møde forventes at blive afholdt december 2016/januar 2017.

BGORJ vil arbejde for at sætte fokus på følgende:

  • At kortlægge økotoksiteten af mikro- og makroplast og øge forskning på området, så eventuelle begrænsninger i recirkulering af organiske ressourcer (herunder kulstof og fosfor) ikke sker på et udokumenteret grundlag.
  • At man baseret på forskning og viden kan fastsætte grænseværdier for indhold af plast (mikro og makro) i organiske ressourcer til jordbrugsformål


Forskellen på mikro- og makroplast

Mikroplast stammer typisk fra polymere og andre plast- og fiberformer, som tilsættes tøj og bliver udvasket i vaskemaskinen. Det kan også stamme fra gummirester fra dæk, der bliver frigjort via overfladevand på vejene. Mikroplast kommer derved typisk i omløb via spildevand.  BGORJ har de seneste år forsøgt at fremfinde mere viden om mikroplast og afdække, hvorvidt mikroplast i organiske ressourcer til jordbrugsformål udgør et miljømæssigt problem. BGORJ havde i den forbindelse to specialestuderende fra RUC tilknyttet, som undersøgte forekomsten af mikroplast i biogødning samt korttidseffekter på Eisenia Veneta (regnorme). Projektet konkluderede ikke, at mikroplast i jord er skadeligt. Dog kunne det heller ikke afvises at mikroplast ikke udgør en miljømæssig risiko. Resultaterne for vækst og overlevelse for regnormene viste ingen akut effekt, da der ikke var signifikant forskel mellem behandlingerne og kontrolforsøget.

Makroplast er typisk plast over 2 millimeter og stammer fra alt det affald, vi globalt smider ud i naturen. Makroplast er derved den største trussel mod havmiljøet, da plastet føres videre via overfladevand og ud i havene. Makroplast kan også stamme fra eksempelvis madaffald, der oparbejdes med henblik på genanvendelse i biogasanlæg. Såfremt kvalitetssikringen ikke er i orden, kan der udledes relativt store mængder makroplast til jordmiljøet. BGORJ har de seneste år argumenteret for, at der indføres lovmæssige kvalitetskrav på dette område for at sikre en høj kvalitet af den biomasse som tilføres til jordmiljøet. Denne proces er i gangværende.

Da der er tale om to forskellige problematikker er det vigtigt, at man ikke taler makroplast-problematikken ind i mikroplast-problematikken, men at økotoksisteten af både mikro- og makroplast problematikken kortlægges, så man på et fagligt grundlag kan fastsætte grænseværdier for indhold af plast i organiske ressourcer til jordbrugsformål. 

Grænseværdier for sikker genanvendelse

Under forudsætning af at recirkulering af organiske ressourcer til jordbrugsformål er sikkert, er det BGORJs holdning at man recirkulerer organiske ressourcer i et biologisk kredsløb, og derved tilbagebringer både fosfor, kulstof og organisk materiale til jorden.

BGORJ har igennem de seneste 10 år arbejdet for at sikre, at organiske ressourcer kan genanvendes simpelt og sikkert uden at tabe vigtige ressourcer såsom fosfor og kulstof i forbrænding. Det har derfor været yderst vigtigt for BGORJ, at opretholde fagligt velargumenterede renhedskrav (grænseværdier) til biogødning.

Renhedskravet bør sikre, at de industrier inkl. affald fra borgerne (husholdninger), der leder spildevand til kloakken arbejder for at fjerne problematisk kemi ved kilden, hvilket kan være fødevarer, tøj, elektronik, kosmetik osv.

Fosforkrisen og klimaforandringer

Verden står overfor en essentiel krise, når det kommer til fosfor. På Nordisk Fosforkonference d. 27. oktober 2016 fremlagde PhD Arno Rosemarin fra Stockholm Environment Institute belæg for, at fosforressourcerne på jorden slipper op om knap 80 år.

Ligeledes har man oplevet, at henved 50-70 pct. af jordens kulstofindhold er gået tabt siden vi begyndte at dyrke jorden. Udpining af jorden og ørkendannelse er en af de betydeligste trusler mod klimaet, en tendens man i Europa særligt har oplevet i Sydeuropa. Kulstof i jorden opretholder, at jorden kan anvendes til at dyrke afgrøder.

Det har derfor aldrig været vigtigere at genanvende af organiske ressourcer på en vis, der sikrer recirkulering af fosfor samt tilbagefører kulstof til jorden.

BGORJ deltager i denne forbindelse i Miljøstyrelsens netværk ”Genanvendelse af fosfor fra spildevandsslam og organisk affald fra husholdninger og servicesektoren”, der er et netværk for centrale aktører, der diskuterer, hvorledes man kan sikre en høj genanvendelse af fosfor i Danmark.  

Ved spørgsmål til BGORJ om plast i organiske ressourcer eller til organiske ressourcers anvendelse kontakt BGORJ Sekretariat v. Anna-Elisabeth Larsen på ael@lf.dk eller 33 39 45 15 eller formand for BGORJ Sune Aagot Sckerl saa@hededanmark.dk.