17.02

På Plantekongres 2017 var der generel stor fokus på bæredygtig produktion. Flere emner vedrørte recirkulering af restprodukter i vort samfund og den landbrugsmæssig effekt af disse gødningskilder. Et er at konstatere, at restprodukter med gødningsværdi virker og kan håndteres i landbruget, et helt andet spørgsmål er, hvorvidt landbruget er interesseret i at modtage restprodukter. Det havde professor Lars Stoumann Jensen fra Københavns Universitet et spændende indlæg om, med en (for nogle) overraskende konklusion.

Stor landmandsundersøgelse
For at undersøge landbrugets brug af organiske gødninger, havde Københavns Universitet sendt et spørgeskemaundersøgelse ud til et repræsentativt udsnit af danske landmænd. De udvalgte landmænd blev spurgt om deres nuværende brug af organiske gødninger samt deres interesse i at bruge alternative, organiske gødninger i fremtiden. Endelig blev de spurgt om de vigtigste barrierer samt fordele ved at benytte organiske gødninger.

I alt blev knap 1.600 spørgeskemaer sendt ud, og 452 svar kom retur, hvilket er en høj svarprocent i denne type undersøgelser.

Stor – og stigende – interesse for organiske gødninger
Danske landmænd har gode erfaringer med at benytte organiske gødninger. Ikke overraskende er husdyrgødning den mest benyttede gødningstype i landbruget. Ifølge undersøgelsen benyttede 9% af de spurgte landmænd i dag organisk affald fra byerne (f.eks. biogødning (spildevandsslam) og kompost).

Det interessante er, at 32% af de adspurgte har svaret, at de ser det sandsynligt, at de om tre år benytter organisk affald fra byerne. Som det konstateres i undersøgelsen: ”Der er et udækket behov for organisk gødning blandt nogle landmænd i Danmark”.

Overraskende er det måske, at andelen af økologiske landmænd, der ser et behov for organiske restprodukter fra by og industri, er stor. De gældende regler forhindrer dog i høj grad brugen af disse.

Barrierer og fordele
Det var også spændende af høre om hvilke barrierer og fordele, der er ved brugen af organiske gødninger. I prioriteret rækkefølge har landmændene angivet følgende barrierer for at benytte organiske gødninger: 1) Lugt, 2) Usikkerhed om indhold af næringsstoffer og 3) Sværere at planlægge anvendelsen af organisk gødning end kunstgødning. Lugt er således ubetinget den faktor, der irriterer landmænd mest i forbindelse med modtagelse af organiske restprodukter.

Når det kommer til fordele, var svaret for mange højst overraskende. I prioriteret rækkefølge var fordelene ved at modtage organiske gødninger følgende: 1) Modtagelse af organisk materiale til forbedring af jordstrukturen, 2) Reduktion af udgifterne til gødning og 3) Organisk gødning er let tilgængelig. Det vigtige budskab er således, at kulstoffet i restprodukterne for landmændene er mere vigtig end næringsstofferne såsom fosfor. Det viser vigtigheden af, at vi IKKE piller enkelte bestanddele – f.eks. fosfor – ud af de organiske gødningsprodukter, da det vil mindske interessen for produkterne.

Konklusion
Konklusionen på professor Lars Stoumann Jensens indlæg var blandt andet, at der er et ”stort potentiale for afsætning og udnyttelse af nye recirkulerede gødningsprodukter”.

Læs et sammendrag af indlægget, og/eller se præsentationen her – se under session 72 Fra Skrald til guld, hvor der også findes en række andre, interessante indlæg.