10.12

”Spildevandsslam er ikke den største forureningskilde”

Kommentar til artikel i Ingeniøren vedr. mikroplast.

Ved formand for Genanvend Biomasse, Sune Aagot Sckerl.

 

Mandag d. 3. december 2018 kunne man i avisen Ingeniøren læse en artikel med overskriften: ”Overset miljøproblem? Mikroplast spredes især på landjord og i ferskvand”. I artiklen kunne man læse, at ”Spildevandsslam er den største forureningskilde”. Denne konklusion er Brancheforeningen Genanvend Biomasse ikke enig i – præcis som andre også har angivet i en kommentar til artiklen.

Miljøstyrelsens rapport om mikroplast
Mikroplast kan stamme fra mange produkter. Miljøstyrelsen udgav i 2015 en rapport vedr. mikroplast. Her kunne man se, at de største kilder til mikroplast var bildæk (60%), gummigranulater, tekstiler, fodtøj, maling – mens mikroplast fra køkkenredskaber og personlig pleje også bidrog. Som det ses, er der mange forskelligartede kilder, og det er således svært at fjerne mikroplast på kort sigt. Men selvfølgelig skal vi arbejde i den retning, samtidig med at vi arbejder med teknologier, der kan rense det fra f.eks. spildevand.

Brancheforeningen har taget initiativ til at få undersøgt effekten af mikroplast i jord
Når nu mikroplast er ”overalt” – også i jorden, så er det jo helt naturligt at undersøge, hvorvidt det har en effekt på jorden og dens miljø, herunder f.eks. regnorme. Brancheforeningen Genanvend Biomasse tog derfor allerede tilbage i 2015 initiativ til at få dette undersøgt. Det viste sig faktisk, at der kun var udarbejdet ganske få studier vedr. mikroplast i jord. Så i samarbejde med bl.a. Miljøstyrelsen blev der taget initiativ til, at Roskilde Universitets Center (RUC) og Københavns Universitet (KU) skulle undersøge mikroplast påvirkning på regnormes adfærd. Undersøgelserne fik titlen ”Mikroplast i jord - Undersøgelse af langtidseffekter og undvigeadfærd hos den naturligt forekommende, endogæiske regnormeart Aporrectodea caliginosa”. Resultaterne af undersøgelserne blev fremlagt på et offentligt møde i august 2018 på RUC. Slides fra mødet kan findes på Genanvend Biomasse hjemmeside. Regnorme blev valgt som indikator, da det er et almindeligt anvendt ”forsøgsdyr” inden for miljøforskningen. Den skriftlige afrapportering fra undersøgelsen offentliggøres ultimo december 2018.

Ingen tegn på at mikroplast påvirker regnorm
På baggrund af studierne blev det konkluderet, at tilvæksten af ormene ikke blev påvirket af, hvorvidt jorden var gødet med f.eks. biogødning (spildevandsslam), husdyrgødning eller handelsgødning. Orme, der levede i jord gødet med organiske gødninger (f.eks. spildevandsslam), havde generelt en øget reproduktion end orme i ugødet eller handelsgødet jord. Yderligere tilsætning af mikroplast havde ingen påvirkning på reproduktionen.

Endelig blev der udført et forsøg, hvor ormene frit kunne vælge, hvilken jord (differentieret efter gødningsstrategi) de ville grave sig ned i. Igen valgte de helst en jord med organisk materiale frem for en ugødet eller en handelsgødet jord.

Konklusionen var således, at regnorme ikke umiddelbart blev påvirket af tilstedeværelsen af mikroplast, hvilket er meget beroligende. Det giver tid til at finde løsninger, hvor mikroplasten ideelt set ikke længere ender i naturen enten ved hjælp af teknologiske løsninger eller via begrænsninger/forbud. 

Dugfrisk svensk rapport finder IKKE forhøjede mængder mikroplast i biogødningsgødede marker
En dugfrisk svensk rapport fra d. 4. december 2018 udgivet af ”Svenskt Vatten” – søsterorganisationen til DANVA -  konkluderer, at de vigtigste kilder til mikroplast generelt er vejtrafik, kunstgræsbaner og nedbrydning af plastik. En del af dette havner i spildevandet. Rensningsanlæggene renser ifølge undersøgelsen 99% af alt mikroplast fra spildevandet – 40% af det frarensede mikroplast følger ifølge undersøgelsen slammet ud på markerne. Der er i rapporten usikkerhed om hvor de resterende 60% genfindes – nedbrydning og sand- og fedtfang på rensningsanlæggene nævnes som mulige forklaringer.

På trods af mikroplastindholdet i biogødningen konkluderer rapporten, at der IKKE er forskel i mængende af mikroplast i jorden, når slamgødede marker sammenlignes med marker gødet med traditionel handelsgødning. I rapporten angives årsagen hertil, at der sker en nedbrydning og/eller fragmentering af mikroplasten til under detektionsgrænsen (10 µm), samt at der findes en række andre kilder. Rapporten konkluderer således, at der ikke kommer et forøget indhold af mikroplast i jorden ved at benytte biogødning (spildevandsslam) som gødningskilde. En konklusion, der er i direkte kontrast til overskriften i avisartiklen i Ingeniøren om at ”Spildevandsslam er den største forureningskilde”

Mikroplast i biogødning (spildevandsslam) forventes at falde
De fleste spildevandsforsyninger har igangsat renovering af kloaknettet og udfører separatkloakering i større eller mindre grad. Det betyder i praksis, at spildevandsforsyninger arbejder med at adskille kloakvand fra regnvand, der typisk afledes af såkaldte befæstede arealer (veje, parkeringspladser mm). Det betyder, at afledt regnvand går til regnvandsbassiner og videre til recipienter (fx vandløb) uden om renseanlægget og dermed ikke ender i biogødningen (slammet). Dermed forventes koncentrationen af mikroplast i biogødning at falde fremadrettet, da den største kilde til mikroplast er gummi fra bildæk. Men da vand fra bl.a. veje og befæste arealer fremover ikke vil tilgå rensningsanlæg, medfører det en øget risiko for at mikroplasten ender i naturen.

Regeringens plastikhandlingsplan
I regeringens netop udkomne plastikhandlingsplan oplyses det i punkt 21, at der skal ske en vidensopbygning vedrørende mikroplast i spildevandsslam. Der skal ske en kortlægning af mikroplasten samt undersøges, hvorvidt der sker en miljøpåvirkning, når spildevandsslam spredes på landbrugsjord. Genanvend Biomasse hilser Plastikhandlingsplanen velkommen og stiller gerne viden til rådighed til de videre undersøgelser. 

 

Artiklen fra Ingeniøren kan findes her